De, der beskikkes, skal være bekendt med bolig- og huslejeforhold.
Stk. 2 De, der beskikkes, skal have dansk indfødsret og være myndige og uberygtede. De må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, og deres bo må ikke være under konkursbehandling. Ophører nogen af de nævnte betingelser at være opfyldt, tilbagekaldes beskikkelsen.
Stk. 3 Personer, der er fyldt 65 år eller kan anføre anden rimelig fritagelsesgrund, eller som har været beskikket for mindre end 4 år siden, kan begære sig fritaget for at blive beskikket.
Stk. 4 Domstolsstyrelsen fastsætter regler om vederlag og rejsegodtgørelse til lægdommere.