Kapitel IV Om tilvejebringelse af lejlighedens genhusning
Kommunalbestyrelsen kan indgå aftaler med sammenslutninger af grundejere og af almennyttige boligselskaber om fremskaffelse af lejligheder til genhusning af husstande, der må fraflytte deres hidtidige bolig som følge af beslutninger i medfør af § 7.
Stk. 2 Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn om udbetaling af et beløb til dækning af omkostninger m.v. i forbindelse med genhusning. Beløbet udbetales til den, der efter aftalen har formidlet genhusningen. En del af beløbet kan af denne udbetales til udlejeren af den lejlighed, der benyttes til genhusning.
Stk. 3 Staten refunderer inden for nærmere fastsatte rammer kommunen halvdelen af udbetalte beløb efter stk. 2.
Såfremt en udlejer i medfør af § 60 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene opnår kommunalbestyrelsens samtykke til at nedrive en beboelsesejendom som følge af, at bygningen er brandfarlig, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at genhusning af lejerne kan ske efter reglerne i § 13.
Stk. 2 Reglerne i saneringslovens § 64 og i boligsikringslovens § 3 a finder anvendelse for lejere, der må fraflytte deres bolig som følge af opsigelse med den i stk. 1 nævnte begrundelse.