Såfremt en udlejer i medfør af § 60 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene opnår kommunalbestyrelsens samtykke til at nedrive en beboelsesejendom som følge af, at bygningen er brandfarlig, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at genhusning af lejerne kan ske efter reglerne i § 13.
Stk. 2 Reglerne i saneringslovens § 64 og i boligsikringslovens § 3 a finder anvendelse for lejere, der må fraflytte deres bolig som følge af opsigelse med den i stk. 1 nævnte begrundelse.