Kapitel 2 1 Organisering af CO2-fangstaktiviteter
En kommune kan alene eller sammen med andre kommuner eller private virksomheder deltage i CO2-fangstaktiviteter knyttet til et el- eller varmeproduktionsanlæg, som kommunen eller kommunerne ejer helt eller delvis, jf. dog stk. 2. Kommunens deltagelse i CO2-fangstaktiviteter skal ske på kommercielle vilkår som kapitalejer i et kapitalselskab, der kan være adskilt fra en el- eller varmeproduktionsvirksomhed eller være en del af en el- eller varmeproduktionsvirksomhed.
Stk. 2 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kommuner uanset stk. 1 kan deltage i visse CO2-fangstaktiviteter, når disse kan medvirke til at finansiere CO2-fangsten, herunder salg af klimakreditter, CO2 til anvendelse og røggas indeholdende CO2, og regler om, at salget skal ske på kommercelle vilkår.
Stk. 3 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at en kommune, som deltager i CO2-fangstaktiviteter efter stk. 1 og 2, kan deltage i anden virksomhed, som har nær tilknytning hertil, herunder om de aktiviteter, der kan udøves. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at den tilknyttede virksomhed skal udøves på kommercielle vilkår i et særskilt selskab med begrænset ansvar, regler om regnskabsmæssige og forretningsmæssige forhold og regler om tilsyn. Endelig kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om en omsætningsgrænse, når den tilknyttede aktivitet varetages af samme selskab, som varetager de øvrige CO2-fangstaktiviteter.
Private virksomheder, som deltager i CO2-fangstaktiviteter, kan varetage disse aktiviteter i samme virksomhed som en el- eller varmeproduktionsvirksomhed.
Varetages CO2-fangstaktiviteter i samme selskab eller virksomhed som en el- eller varmeproduktionsvirksomhed, skal CO2-fangstvirksomheden være selskabsmæssigt adskilt fra virksomheder, som driver et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp omfattet af lov om varmeforsyning.
Stk. 2 CO2-fangstaktiviteter må ikke udøves i et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5, eller et selskab, som er helt eller delvis og direkte eller indirekte ejet af et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5.