En kommune, som deltager i CO2-fangstaktiviteter efter § 3, stk. 1 og 2, kan indskyde kapital til finansiering af etablerings- og anlægsinvesteringer og driftsaktiviteter i forbindelse med CO2-fangstaktiviteter i en CO2-fangstvirksomhed, som kommunen helt eller delvis ejer, eller til finansiering af indkøb af CO2-fangst foretaget på et el- eller varmeproduktionsanlæg, som kommunen helt eller delvis ejer, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Et kommunalt kapitalindskud efter stk. 1 skal på indskudstidspunktet som minimum modsvares af en tilsvarende kommunal ejerandel af CO2-fangstvirksomheden.
Stk. 3 Beslutning om en kommunes eller en kommunal virksomheds kapitalindskud i forbindelse med CO2-fangstaktiviteter skal træffes af kommunalbestyrelsen på et møde.