Lov om CO2 - kvoter § 6

Denne konsoliderede version af lov om CO2 - kvoter er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om CO2-kvoter

Lov nr. 1767 af 1. januar 2024,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1767 af 28. december 2023

§ 6

En udledningstilladelse kan tilbagekaldes, hvis en driftsleder eller en brændstofoperatør har begået gentagne eller grove overtrædelser af kvoteordningen. Afgørelse herom skal træffes af en domstol under en retssag, der anlægges af klima-, energi- og forsyningsministeren i den borgerlige retsplejes former. Det kan ved dommen i sagen bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.

Stk. 2 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan træffe afgørelse om, at udledningstilladelsen inddrages midlertidigt, indtil retssagen, jf. stk. 1, er endeligt afgjort. Retten afgør ved kendelse, om den midlertidige inddragelse af udledningstilladelsen står ved magt, hvis driftslederen eller brændstofoperatøren begærer det.

Stk. 3 Udelukkes en driftsleder eller en brændstofoperatør efter straffelovens § 79, stk. 1, 3 eller 4, fra at udøve sin virksomhed på baggrund af overtrædelse af kvoteordningens regler eller vilkår, bortfalder udledningstilladelsen fra det tidspunkt, hvor rettens afgørelse får endelig virkning.