Lov om offentlighed i forvaltningen, lov om Folketingets Ombudsmand, forvaltningsloven og arkivloven finder ikke anvendelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder og øvrige datterselskaber samt enheder forvaltet af Danmarks Eksport- og Investeringsfond eller Danmarks Eksport- og Investeringsfonds selvstændige offentlige dattervirksomheder, for så vidt angår aktiviteter udøvet i medfør af kapitel 2.
Stk. 2 Selskabsloven, herunder de særlige bestemmelser for statslige aktieselskaber, finder anvendelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder med de ændringer, der følger af denne lov.
Stk. 3 Årsregnskabsloven, herunder de særlige bestemmelser for statslige aktieselskaber, finder anvendelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder med de fornødne tilpasninger. Danmarks Eksport- og Investeringsfond aflægger koncernregnskab efter reglerne nævnt i 1. pkt.