Staten indtræder i Danmarks Eksport- og Investeringsfonds og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheders rettigheder og forpligtelser, i det omfang deres respektive egenkapital og hensættelser ikke er tilstrækkelige.
Stk. 2 Erhvervsministeren kan inden for de i finansloven fastsatte rammer eller efter forelæggelse for Folketingets Finansudvalg fastsætte regler om statens direkte garanti i forbindelse med opgaver udøvet i medfør af § 10, stk. 1, hvormed staten garanterer for tab i forbindelse med den konkrete opgave, selv om Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheders respektive egenkapital og hensættelser er tilstrækkelige. Statens direkte garanti kan ikke overstige summen af den til opgaven fastsatte adgang til at foretage investeringer, finansieringer og risikodækning i medfør af § 10, stk. 2, fraregnet eventuelle statslige tilskud og modtagne vederlag.