Lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond § 16

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 384 af 26. april 2017,
jf. lovbekendtgørelse nr. 152 af 13. februar 2025

§ 16

Danmarks Frie Forskningsfond giver uddannelses- og forskningsministeren, Folketinget og øvrige ministre rådgivning om forskning inden for alle videnskabelige forskningsområder.

Stk. 2 Fonden giver rådgivning efter anmodning eller på eget initiativ.

Stk. 3 Fonden bistår efter anmodning Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Danmarks Akkrediteringsinstitution og Akkrediteringsrådet med rådgivning om forskning.

Stk. 4 Fonden kan efter anmodning bistå andre offentlige og private institutioner med rådgivning om forskning. Anmodes fonden om bistand til vurdering af ansøgninger, som den offentlige eller private institution modtager, kan fonden yde rådgivningen ved at anvise navne på anerkendte forskere uden for fonden.