Bestyrelsen udpeger op til 75 medlemmer, herunder formænd, til de stående udvalg, jf. § 21, stk. 1, og skal i den forbindelse tilstræbe en ligelig kønssammensætning.
Stk. 2 Udvalgsmedlemmerne, herunder formændene, skal være anerkendte forskere.
Stk. 3 Udvalgsmedlemmerne, herunder formændene, udpeges i deres personlige egenskab efter åbent opslag. Der skal i det enkelte stående udvalg være bred faglig dækning inden for udvalgets virke og bred erfaring både inden for dansk og international forskning.
Stk. 4 Udvalgsmedlemmerne, herunder formændene, kan ikke samtidig sidde i Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, bestyrelsen for Danmarks Grundforskningsfond, bestyrelsen for Danmarks Innovationsfond eller bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond.