Danmarks nationale statistikmyndighed er Danmarks Statistik. Danmarks Statistik er en fagligt uafhængig statslig myndighed, som hører under økonomi- og indenrigsministeren.
Stk. 2 Danmarks Statistik varetager følgende opgaver:
-
1) Udvikling, indsamling, udarbejdelse og formidling af statistiske oplysninger vedrørende samfundsforhold,
-
2) udarbejdelse af statistiske ydelser på begæring af ministerier, kommunalbestyrelser, regionsråd og andre offentlige myndigheder og institutioner til brug for lovgivning, analyse og administration mod anvisning af finansiering,
-
3) ledelse af eller medvirken ved indretning og benyttelse af de offentlige myndigheders og institutioners registre, som kan anvendes til statistiske formål,
-
4) samordning af den officielle offentligt producerede statistik,
-
5) statistikfaglige interesser i forbindelse med offentlige digitaliseringstiltag og
-
6) opgaver vedrørende internationalt statistisk samarbejde.
Stk. 3 Danmarks Statistik kan ud over de opgaver, der er omtalt i stk. 2,
-
1) udarbejde statistiske analyser og prognoser,
-
2) bistå udvalg og kommissioner i statistiske spørgsmål,
-
3) indsamle og kvalitetssikre oplysninger og stille disse til rådighed for offentlige myndigheder og institutioner som databehandler for andre dataansvarlige offentlige myndigheder og institutioner,
-
4) stille data til rådighed for statistisk analyse og videnskabelige formål og
-
5) drive indtægtsdækket og tilskudsfinansieret virksomhed på grundlag af institutionens statistiske produktion og afledte aktiviteter, jf. Finansministeriets budgetvejledning.
Stk. 4 Offentlige myndigheder eller institutioner, der forbereder indsamling og bearbejdning af statistiske oplysninger, skal underrette Danmarks Statistik herom med henblik på samordning.