Lov om Danmarks Statistik § 2a

Denne konsoliderede version af lov om Danmarks Statistik er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 196 af 8. juni 1966,
jf. lovbekendtgørelse nr. 610 af 30. maj 2018,
som ændret ved lov nr. 146 af 28. februar 2018

§ 2a

Rigsstatistikeren har eneansvaret for fastlæggelse af de faglige kriterier for udvikling, indsamling, udarbejdelse og formidling af Danmarks Statistiks statistikproduktion.

Stk. 2 Rigsstatistikeren træffer afgørelse i alle spørgsmål vedrørende den interne forvaltning.

Stk. 3 Rigsstatistikeren ansætter og afskediger institutionens personale. Ved ansættelse og afskedigelse af tjenestemænd afgiver rigsstatistikeren indstilling herom til økonomi- og indenrigsministeren.

Stk. 4 Rigsstatistikeren repræsenterer Danmark i det europæiske statistiksystem og andre internationale statistiske fora.

Stk. 5 Rigsstatistikeren ansættes og afskediges af økonomi- og indenrigsministeren efter indstilling fra bestyrelsen. Rigsstatistikeren deltager ikke i bestyrelsens behandling heraf. Den samlede ansættelsesperiode kan ikke overstige 9 år. Ansættelsesområdet er Danmarks Statistik.