Lov om de gymnasiale uddannelser § 18

Denne konsoliderede version af lov om de gymnasiale uddannelser er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1716 af 27. december 2016,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1003 af 28. august 2024

Merit
§ 18

Institutionens leder giver efter ansøgning elever merit for undervisning og prøveaflæggelse i fag, når eleven inden optagelse i uddannelsen har afsluttet faget på tilsvarende eller højere gymnasialt niveau.

Stk. 2 Institutionens leder kan endvidere efter ansøgning give en elev merit, herunder ved substitution, for undervisning eller prøve, der er gennemført før optagelsen i uddannelsen eller gennemført som en del af undervisningen, jf. § 67, når forløbet efter lederens vurdering kan erstatte dele af undervisningen i uddannelsen.

Stk. 3 For elever, der har fået merit efter stk. 1 eller 2, kan institutionens leder tilrettelægge særlige forløb, som kan være kortere end et sædvanligt gymnasialt forløb.

Stk. 4 Stk. 1 og 2 gælder også kursister på hf-enkeltfag.

Stk. 5 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om merit, herunder om proceduren for tildeling af merit, kriterier for elevers og kursisters fritagelse for en del af en gymnasial uddannelses undervisnings- og fordybelsestid og om prøver før deres optagelse på uddannelsen, eller i tilfælde af at de går et skoleår om eller genoptages. Ministeren kan fastlægge kriterier for vurdering af erhvervede faglige kvalifikationer, hvilke fag, der berettiger til merit, og i hvilket omfang meritgivende fag kan indgå i en samlet eksamen.