Delpensionen fastsættes hver 1. april på grundlag af arbejdstiden i det foregående kalenderår, jf. § 4, stk. 2.
Stk. 2 Delpensionen omregnes, hvis den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i det løbende kalenderår ændres med mere end 2 timer. Omregningen sker med virkning fra den 1. i måneden efter arbejdstidsændringen.
Stk. 3 For den første 6 måneders periode fastsættes delpensionen på grundlag af den forventede arbejdstid i denne periode. For tiden efter periodens udløb og indtil førstkommende 1. april, hvor der har været ret til delpension hele det foregående kalenderår, fastsættes delpensionen på grundlag af arbejdstiden i den første 6 måneders periode. Ved ændring af den gennemsnitlige arbejdstid finder bestemmelserne i stk. 2 tilsvarende anvendelse.
Stk. 4 Perioder, hvor modtageren har været fraværende fra arbejdet på grund af sygdom eller har været arbejdsløs, indgår ikke i fastsættelsen af delpension efter stk. 1-3.