For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring et årsregnskab vedrørende de opgaver, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring varetager efter § 2. Årsregnskabet består af balance, resultatopgørelse og noter. Der udarbejdes endvidere i tilknytning til årsregnskabet en ledelsesberetning. Regnskabsåret følger kalenderåret.
Stk. 2 Det reviderede og godkendte årsregnskab samt udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision og forvaltningsrevision samt ledelsesberetningen sendes til beskæftigelsesministeren snarest muligt efter bestyrelsens godkendelse af årsregnskabet, dog senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb.
Stk. 3 Årsregnskabet og ledelsesberetningen offentliggøres.