Det Etiske Råd består af 17 medlemmer, som beskikkes af indenrigs- og sundhedsministeren efter følgende regler:
-
1) 9 medlemmer udpeges af det i § 7 nævnte udvalg. Disse personer må ikke være medlem af Folketinget, en kommunalbestyrelse eller et regionsråd. Er der ikke i udvalget enighed om en udpegning, afgøres denne af udvalgets flertal.
-
2) 4 medlemmer udpeges af indenrigs- og sundhedsministeren.
-
3) 1 medlem udpeges af miljøministeren.
-
4) 1 medlem udpeges af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.
-
5) 1 medlem udpeges af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.
-
6) 1 medlem udpeges af økonomi- og erhvervsministeren.
Stk. 2 De medlemmer, der udpeges efter stk. 1, nr. 2-6, skal have indsigt i de etiske, kulturelle, samfundsmæssige og andre faglige spørgsmål, der er af betydning for rådets arbejde .
Stk. 3 Ved udpegning og beskikkelse skal det sikres, at såvel lægfolk som fagfolk er repræsenteret i rådet.
Stk. 4 Ved udpegning og beskikkelse skal det sikres, at der i rådet kun er én mere af det ene køn end af det andet.
Stk. 5 Formanden udnævnes af indenrigs- og sundhedsministeren efter indstilling fra det i § 7 nævnte udvalg blandt de beskikkede medlemmer.
Stk. 6 Medlemmer og formand beskikkes for 3 år ad gangen. Genbeskikkelse kan ske én gang.
Stk. 7 Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.