Lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder § 4

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse af lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder

Lov nr. 436 af 9. juni 2004,
jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 4. januar 2017,
som ændret ved lov nr. 1715 af 27. december 2016

§ 4

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om begrænsning af og forbud mod dyrkning af en genetisk modificeret afgrøde eller af en gruppe af genetisk modificerede afgrøder, som er defineret ved afgrøde eller egenskab, hvis der er tungtvejende grunde hertil. Ministeren fastsætter i den forbindelse regler om midlertidigt forbud mod såning eller plantning af disse genetisk modificerede afgrøder.

Stk. 2 Ministeren forelægger et af Folketinget nedsat udvalg en indstilling om, hvorvidt der skal fastsættes regler efter stk. 1. Kan udvalget ikke tilslutte sig ministerens indstilling, underretter udvalget ministeren herom og om begrundelsen herfor.

Stk. 3 Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for genetisk modificerede afgrøder omfattet af § 9, stk. 2 og 5, i lov om miljø og genteknologi.