Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler for dyrkning, håndtering og transport af genetisk modificerede afgrøder, herunder om:
-
1) Registrering af den, der håndterer eller transporterer genetisk modificeret materiale.
-
2) Pligt til at underrette ejere og brugere af nærliggende marker, erhververe, samarbejdspartnere, m.fl. i forbindelse med:
-
a) Dyrkning.
-
b) Anvendelse af køretøjer, maskiner, materiel, lagre m.v.
-
c) Overdragelse af brugs- eller ejendomsret til marker, køretøjer, maskiner, materiel, lagre m.v.
-
-
3) Indberetning af marker med genetisk modificerede afgrøder.
-
4) Dyrkning, herunder tillige regler om afstande til andre marker med samme afgrøde m.v., og om dyrkningsintervaller.
-
5) Oplagring og transport.
-
6) Rengøring af køretøjer, maskiner, materiel, lagre m.v.
Stk. 2 Ministeren kan fastsætte regler efter stk. 1, nr. 2, litra a, og nr. 4, med henblik på at begrænse eventuel spredning af genetisk modificeret materiale, der hidrører fra dyrkning af genetisk modificerede afgrøder i Danmark, til konventionelle eller økologiske marker eller afgrøder i en anden EU-medlemsstat.