Kapitel 4 Kommunale tilskud
Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori skolen ligger, kan yde tilskud til anlægsudgifter og lignende investeringsudgifter ved skolens etablering og senere udbygning.
Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori skolen ligger, eller hvori eleven er tilmeldt folkeregistret, kan yde tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.
Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori eleven er tilmeldt folkeregisteret, kan yde tilskud til skolens driftsudgifter for en elev, der som flygtning er kommet til Danmark uden sine forældre og er omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark.
Stk. 2 Tilskudsbestemmelser i §§ 22-26 a samt kapitel 5 og 7 gælder ikke for elever, der er omfattet af stk. 1. Skolens udgifter ved elever omfattet af stk. 1 dækkes af det kommunale tilskud efter stk. 1 eller andre indtægter bortset fra statslige tilskud og elevbetaling.
Stk. 3 § 11, stk. 2-4, og § 13, stk. 3, finder ikke anvendelse for elever omfattet af stk. 1.
Stk. 4 Stk. 2 og 3 gælder også for en elev, der er henvist efter folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 4 og 5, jf. stk. 4, og som flygtning er kommet til Danmark uden sine forældre og er omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark.