Kapitel 9 Kommunale bidrag
Bopælskommunen er den kommune, hvori eleven er tilmeldt folkeregistret den 5. september i kalenderåret før bidragsopkrævningen.
Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen, jf. § 40, betaler bidrag til staten for elever, der den 5. september i kalenderåret før bidragsopkrævningen er under 18 år og som elev på en efterskole opfylder betingelserne for at få statslig elevstøtte, jf. § 30, stk. 1, og som elev på en fri fagskole ville opfylde de samme elevstøttebetingelser. Bidrag efter 1. pkt. betales ikke for elever under uddannelse efter § 1, stk. 3, 4. pkt., eller for elever under ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Bidraget fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved opkrævning af bidrag.
Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan kræve refusion af bidrag efter § 41 fra handlekommunen eller den refusionspligtige kommune, jf. § 9 a, stk. 1, 2, 4 og 6, og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Kommunernes bidrag til staten kan modregnes i statstilskuddet til kommunerne.