En fri fagskole kan uanset § 1 a, stk. 1, og regler fastsat i medfør heraf tilbyde undervisning som enkeltfag i dansk og matematik til elever på et alment kursus og afholde prøve heri som folkeskolens 9.- eller 10.-klasseprøve, når eleverne ved kursets begyndelse har opfyldt undervisningspligten og ikke er fyldt 25 år. § 2, stk. 3-6, bortset fra stk. 4, 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2 Det er en betingelse for at aflægge prøver efter stk. 1, at eleven ikke har aflagt folkeskolens prøver i fagene dansk og matematik eller ikke har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i de to fag, og at eleven har gennemført det fulde undervisningsforløb af en varighed på mindst 6 måneder på den frie fagskole.
Stk. 3 Skolen skal senest ved kursets begyndelse i samråd med eleven, og når denne er under 18 år, med dennes forældre, udarbejde en endelig plan for elevens uddannelses- og prøveforløb i fag som nævnt i stk. 1.