Børne- og undervisningsministeren kan uanset § 6, stk. 1, nr. 5, godkende, at en efterskole kan anvende bygninger og arealer, som ligger på en småø, jf. stk. 2, og i samme kommune som efterskolen.
Stk. 2 Bestemmelsen i stk. 1 omfatter følgende småøer: Agersø, Anholt, Askø inklusive Lilleø, Avernakø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Baagø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø og Aarø.
Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for godkendelser efter stk. 1.