Lov om elektroniske cigaretter m.v. § 22a

Denne konsoliderede version af lov om elektroniske cigaretter m.v. er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 426 af 18. maj 2016,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1166 af 4. november 2024,
som ændret ved lov nr. 1669 af 30. december 2024

§ 22a

Sikkerhedsstyrelsen kan foretage beslaglæggelse af elektroniske cigaretter med eller uden nikotin og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin samt udstyr og smagsstoffer, der benyttes sammen med disse, hvis styrelsen har grund til at antage, at de er i strid med strafbelagte regler i denne lov, strafbelagte regler fastsat i medfør af denne lov eller strafbelagte regler i forordninger vedrørende denne lovs anvendelsesområde og der er grund til at antage, at produktet kan tjene som bevis eller bør konfiskeres.

Stk. 2 Produkter, som kommer i Sikkerhedsstyrelsens besiddelse som følge af beslaglæggelse, jf. stk. 1, skal snarest muligt optegnes og mærkes. Sikkerhedsstyrelsen skal udstede kvittering for modtagelsen.

Stk. 3 Beslaglæggelse foretaget i medfør af stk. 1 skal ske under iagttagelse af retsplejelovens kapitel 74 om beslaglæggelse.