Told- og skatteforvaltningen kan tage elektroniske cigaretter med eller uden nikotin og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin samt udstyr og smagsstoffer, der benyttes sammen med disse, som er henstående hos fabrikanter, importører eller detailforhandlere m.v., i bevaring med henblik på overdragelse af produkterne til Sikkerhedsstyrelsen med henblik på beslaglæggelse, hvis forvaltningen har grund til at antage, at de er i strid med strafbelagte regler i denne lov, strafbelagte regler fastsat i medfør af denne lov eller strafbelagte regler i forordninger vedrørende denne lovs anvendelsesområde.
Stk. 2 Told- og skatteforvaltningen kan tage elektroniske cigaretter med eller uden nikotin og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin samt udstyr og smagsstoffer, der benyttes sammen disse, som er under transport ind i det danske toldområde fra øvrige dele af EU's toldområde eller fra et land uden for EU, i bevaring med henblik på overdragelse af produkterne til Sikkerhedsstyrelsen, hvis forvaltningen har grund til at antage, at de er i strid med strafbelagte regler i denne lov, strafbelagte regler fastsat i medfør af denne lov eller strafbelagte regler i forordninger vedrørende denne lovs anvendelsesområde.
Stk. 3 Sikkerhedsstyrelsen kan til sikring af told og afgifter tage elektroniske cigaretter med eller uden nikotin og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin samt udstyr og smagsstoffer, der benyttes sammen disse, som er henstående hos fabrikanter, importører eller detailforhandlere m.v., i bevaring med henblik på overdragelse af produkterne til told- og skatteforvaltningen.