I sager om lovovertrædelse, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan den, der har begået lovovertrædelsen, efter tilkendegivelse fra Sikkerhedsstyrelsen vedtage udenretlig konfiskation af ulovlige elektroniske cigaretter med eller uden nikotin, genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin samt udstyr og smagsstoffer, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse. Vedtagelse af udenretlig konfiskation efter 1. pkt. kræver, at den, der har begået lovovertrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og vedtager den udenretlige konfiskation.
Stk. 2 Retsplejelovens §§ 834 og 752 om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse forud for vedtagelse af konfiskation efter stk. 1.