Kapitel 28 1 Oplysninger til brug for tilsyn m.v.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan kræve alle oplysninger og alt materiale, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur skønner relevant i forbindelse med tilsyn med overholdelse af lovens regler eller regler fastsat i medfør heraf og i forbindelse med administration, undersøgelser og konkrete afgørelser, der gennemføres og træffes efter lovens bestemmelser herom, af
-
1) udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester,
-
2) udbydere af nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester,
-
3) ejere af elektroniske kommunikationsnet,
-
4) udbydere af informations- eller indholdstjenester,
-
5) udbydere af nummeroplysningsdatabaser og -registre,
-
6) fysiske og juridiske personer som nævnt i § 9 og i regler fastsat i medfør heraf,
-
7) tredjemænd som nævnt i § 30, stk. 4,
-
8) udbydere af betalingstelefoner,
-
9) udbydere af teleterminaludstyr, der anvendes til mobilkommunikationstjenester,
-
10) udbydere af adgangsstyringstjenester,
-
11) indehavere af ejendomsretten til adgangsstyringsprodukter og -systemer,
-
12) slutbrugere og
-
13) virksomheder, der meddeler en fusion, jf. § 51 a, stk. 1.
Stk. 2 Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan hos de i stk. 1, nr. 1-8 og 10-12, forpligtede indhente oplysninger med henblik på at videregive disse til Europa-Kommissionen eller nationale tilsynsmyndigheder i andre EU-medlemsstater, sådan at disse kan opfylde deres opgaver i forhold til traktatmæssige forpligtelser eller forpligtelser i henhold til fællesskabsretten. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur orienterer de parter, der er indhentet oplysninger fra, forud for videregivelse til Europa-Kommissionen eller nationale tilsynsmyndigheder i andre EU-medlemsstater.
Stk. 3 Teleklagenævnet kan af de i stk. 1 nævnte forpligtede kræve alle oplysninger og alt materiale, som nævnet skønner relevant for sine afgørelser om overholdelse af lovens regler eller regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 4 Teleklagenævnet og Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan stille krav om, hvordan og i hvilken form oplysninger og materiale skal afgives.
Kapitel 28 a Geografiske kortlægninger af netudrulning
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur gennemfører mindst hvert tredje år en kortlægning af eksisterende elektroniske kommunikationsnet.
Stk. 2 Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs kortlægning efter stk. 1 skal være tilstrækkelig detaljeret til, at den kan bruges til følgende:
-
1) Markedsundersøgelser og analyser efter afsnit IV.
-
2) Identifikation af støtteberettigede adresser i henhold til EU-regler om statsstøtte.
-
3) Forbrugerinformation.
-
4) Analyser i forhold til forsyningspligt efter kapitel 4.
-
5) Frekvensadministration efter lov om radiofrekvenser.
-
6) Politikunderstøttelse med henblik på sikring af dækning.
Stk. 3 Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur eller Erhvervsstyrelsen kan gennemføre supplerende kortlægninger af eksisterende infrastruktur, ejerskabsforhold, udrulningsplaner el.lign., såfremt det er nødvendigt for gennemførelsen af de opgaver, der er nævnt i stk. 2.
Stk. 4 Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur eller Erhvervsstyrelsen kan kræve alle oplysninger, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur eller Erhvervsstyrelsen skønner relevant i forbindelse med en kortlægning efter stk. 1 eller 3 af udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og ejere af elektroniske kommunikationsnet.
Stk. 5 Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur og Erhvervsstyrelsen kan videregive resultaterne af kortlægninger i henhold til stk. 1 eller 3 til andre myndigheder, Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation, myndigheder i andre medlemsstater eller Europa-Kommissionen, såfremt den modtagende myndighed kan garantere samme grad af kommerciel fortrolighed som den afgivende myndighed.
Stk. 6 Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur og Erhvervsstyrelsen skal stille de data fra kortlægninger i henhold til stk. 1 eller 3, der ikke er underlagt kommerciel fortrolighed, til rådighed for markedet i en form, der gør det muligt at genanvende data.
Stk. 7 Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur sikrer under hensyntagen til en eventuel kommerciel fortrolighed offentliggørelse af kortlægninger i henhold til stk. 1 eller 3 ud fra hensyn til forbrugeroplysning.
Stk. 8 Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan med henblik på at understøtte opgaverne i stk. 2, nr. 2 og 6, indhente oplysninger om elforbrug på adresseniveau fra Energinet.
Stk. 9 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan med henblik på at understøtte opgaverne i stk. 2, nr. 2 og 6, fastsætte regler om, at ejere af elektroniske kommunikationsnet skal medvirke til eller samarbejde om at udvikle en metode for kortlægning af adgang til mobilt bredbånd og andre trådløse teknologier.
Kapitel 29 1 Oplysninger fra andre EU-lande
Kapitel 30 1 Statistik m.v.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur udarbejder og offentliggør løbende statistik og dokumentation om forskellige forhold inden for telemarkedet, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur skønner relevante. Formålet er at gøre det muligt at overskue og sammenligne det samlede udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester og at skabe overblik over, hvordan konkurrencen fungerer på telemarkedet, samt at understøtte den grønne omstilling på området.
Stk. 2 Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan kræve, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester udleverer alt materiale og alle oplysninger, herunder også oplysninger om udbydernes konkurrencesituation, markedsandele m.v., som skønnes nødvendige for at udarbejde dokumentation og statistik som nævnt i stk. 1.
Kapitel 30 a Kommunikation
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur og til og fra Teleklagenævnet om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.
Stk. 3 En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Stk. 4 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra politiets centrale datasektion om forhold, som er omfattet af § 12, stk. 1, skal foregå digitalt. Stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur og Teleklagenævnet kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.
Hvor det efter denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end en offentlig myndighed, jf. § 75 a, stk. 1 og 4, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.