Levering af elektricitet til en elkunde forudsætter en aftale herom mellem elkunden og en elhandelsvirksomhed. En elkunde kan frit vælge elhandelsvirksomhed og elprodukt. Ved skift af elhandelsvirksomhed må elkunden ikke opkræves gebyr.
Stk. 2 En elkunde kan frit indgå aftaler med enhver aggregatorvirksomhed om aggregering uden samtykke fra elkundens elhandelsvirksomhed.
Stk. 3 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om seriel operatørmåling, herunder om ansvar for måledata og måletekniske krav til enheder, der anvendes til seriel operatørmåling.