Børne- og ungeydelsesloven § 4c

Denne konsoliderede version af børne- og ungeydelsesloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om en børne- og ungeydelse

Lov nr. 147 af 19. marts 1986,
jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. maj 2022,
som ændret ved lov nr. 1389 af 5. oktober 2022, lov nr. 753 af 13. juni 2023, lov nr. 174 af 27. februar 2024, lov nr. 482 af 22. maj 2024, lov nr. 632 af 11. juni 2024 og lov nr. 665 af 11. juni 2024

§ 4c

Der skal ske tilbagebetaling af børne- og ungeydelse udbetalt for en periode, hvor ydelsesmodtageren ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for en periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v1. pkt. gælder tilsvarende, hvis barnet, som børne- og ungeydelsen udbetales for, dømmes efter de nævnte bestemmelser.

Stk. 2 Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af børne- og ungeydelse udbetalt til personen for den periode, hvor personen er dømt for overtrædelse af de i stk. 1 nævnte bestemmelser.

Stk. 3 Er der sket tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt., udbetales børne- og ungeydelsen for perioden til den person, som barnet bor hos. Udbetaling Danmark kan bestemme, at børne- og ungeydelsen skal udbetales til barnet selv, hvis det skønnes bedst for barnet.