Lov om en ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrecheck og engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager stipendium som tillæg på grund af en funktionsnedsættelse eller som enlige forsørgere § 9

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 455 af 2. maj 2023

§ 9

Ekstra økonomisk støtte efter § 1 og engangsbeløb efter § 4 er skattefrie.

Stk. 2 Ekstra økonomisk støtte efter § 1 og engangsbeløb efter § 4 indgår til og med år 2026 ikke i tildelingen eller beregningen af offentlige forsørgelsesydelser, herunder pension og andre indkomst- og formueafhængige offentlige ydelser, og medfører ikke fradrag i disse ydelser for ydelsesmodtageren, dennes ægtefælle eller samlever eller andre husstandsmedlemmer.

Stk. 3 En person, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse, skal selv oplyse myndigheden, som udbetaler den offentlige forsørgelsesydelse, om udbetalingen af økonomisk støtte efter § 1 eller engangsbeløb efter § 4.

Stk. 4 For at myndigheden kan se bort fra ekstra økonomisk støtte og engangsbeløb i de i stk. 2 nævnte situationer, skal en person, der har modtaget støtte eller engangsbeløb, jf. §§ 1 og 4, efter anmodning fra den relevante myndighed dokumentere at have modtaget støtten eller engangsbeløbet.