Lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v. § 19

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 287 af 29. marts 2017,
som ændret ved lov nr. 551 af 29. maj 2018 og lov nr. 1110 af 13. november 2019

Tilbagebetaling
§ 19

Jobpræmie kan kræves tilbagebetalt, når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget jobpræmie.

Stk. 2 Tilbagebetalingskravet opkræves efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren efter forhandling med skatteministeren. Der kan fastsættes regler om en aftale om tilbagebetaling, herunder eksempelvis om, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med tilbagebetaling af jobpræmie. Bekendtgørelse om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, § 125 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v., lov om en skattefri seniorpræmie, lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere og lov om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier

Stk. 3 Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 3 år efter jobpræmieordningens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 18 a, stk. 7, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til Udbetaling Danmark, finder 1. pkt. på ny anvendelse.