Lov om engangstilskud til husstande med lav indkomst og varmekilder omfattet af ekstraordinære prisstigninger i fyringssæsonen 2021-2022 § 11

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 445 af 12. april 2022

Ansøgning
§ 11

Energistyrelsen kan efter ansøgning yde engangstilskud efter § 2 til en person, der opfylder betingelserne i §§ 2-5, hvis ingen person i husstanden har modtaget engangstilskud efter udsøgningen omhandlet i § 10, eller hvis den, som tilskuddet er udbetalt til, var afgået ved døden på udbetalingstidspunktet. Ansøgeren skal dokumentere, at betingelserne i §§ 2-5 er opfyldt, i det omfang dette ikke følger af de datakilder, der er nævnt i § 2, § 3, stk. 1, nr. 1-4, og § 4.

Stk. 2 Energistyrelsen fastsætter regler om, fra hvilken dato ansøgning efter stk. 1 kan indgives, og hvilken dato ansøgning efter stk. 1 senest skal være modtaget hos Energistyrelsen.

Stk. 3 Energistyrelsen kan fastsætte nærmere regler om indgivelse af ansøgning efter stk. 1, herunder om krav til dokumentation og om behandlingen af ansøgninger.