Engangstilskud efter § 2 indgår ikke i grundlaget for tildeling og beregning af og medfører ikke fradrag i selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp samt ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og jobafklaringsforløb efter lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 2 Følgende ydelser, der er udbetalt til varmeudgifter, skal ikke tilbagebetales som følge af engangstilskud efter § 2:
-
1) Særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik.
-
2) Hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter efter § 81 i lov om aktiv socialpolitik.
-
3) Personligt tillæg efter § 14, stk. 1, i lov om social pension eller § 17, stk. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
-
4) Varmetillæg efter § 14, stk. 2, i lov om social pension eller § 17, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Stk. 3 Engangstilskud efter § 2 fradrages ikke i beregningsgrundlaget for varmetillæg efter § 19, stk. 2, i bekendtgørelse om social pension eller § 21, stk. 2, i bekendtgørelse om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og indgår ikke i omregningen efter § 25, stk. 2, i bekendtgørelse om social pension eller § 27, stk. 2, i bekendtgørelse om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.