Kapitel 4 a Udbud i udlandet
Uddannelses- og forskningsministeren godkender et erhvervsakademis, en professionshøjskoles og Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles udbud i udlandet af uddannelser, som institutionen efter lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner kan godkendes til at udbyde i Danmark.
Stk. 2 Godkendelse kan kun gives, hvis Akkrediteringsrådet har akkrediteret institutionen eller udbuddet positivt.
Stk. 3 Uddannelses- og forskningsministeren kan, når forhold ved udbud i udlandet nødvendiggør det, beslutte at fravige bestemmelser i loven og regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 4 Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om udbud i udlandet og kan herunder fravige bestemmelser i loven.