Lov om erstatning for atomskader (nukleare skader) Kapitel I.

I denne lov forstås ved:

• a) nukleart brændsel:
  spalteligt stof, bestående af uran eller plutonium i metallisk form, i legering eller kemisk forbindelse, samt andet spalteligt stof, som efter indenrigsministerens bestemmelse skal anses som nukleart brændsel;
  

• b) radioaktivt produkt:
  radioaktivt stof, herunder affald, som er dannet under fremstilling eller anvendelse af nukleart brændsel eller er blevet radioaktivt ved bestråling i forbindelse med sådan fremstilling eller anvendelse, men som ikke falder ind under litra a;
  

• c) nuklear substans:

  • 1) nukleart brændsel med undtagelse af naturligt uran og udarmet uran,

  • 2) radioaktivt produkt med undtagelse af radioisotoper, som er fremstillet og færdige til anvendelse til industrielt, kommercielt, jordbrugsteknisk, medicinsk, videnskabeligt eller undervisningsmæssigt formål;

• d) nuklear reaktor:
  indretning indeholdende nukleart brændsel under sådanne forhold, at en nuklear spaltningsproces kan finde sted deri som en kædereaktion, der vedligeholder sig selv uden yderligere neutronkilde;
  

• e) nukleart anlæg eller anlæg:

  • 1) nukleart reaktoranlæg,

  • 2) fabrik til fremstilling eller behandling af nuklear substans,

  • 3) fabrik til adskillelse af isotoper i nukleart brændsel,

  • 4) fabrik til oparbejdning af bestrålet nukleart brændsel,

  • 5) anlæg til opbevaring af nuklear substans, bortset fra midlertidig opbevaring under transport,

  • 6) anlæg til slutdeponering af nuklear substans,

  • 7) reaktorer, fabrikker eller anlæg, der er under afvikling (dekommissionering), og

  • 8) efter indenrigsministerens bestemmelse andet anlæg, hvori der findes nukleart brændsel eller radioaktivt produkt;

• f) anlægsstat:
  den konventionsstat, i hvilken vedkommende nukleare anlæg ligger, eller, dersom anlægget ikke ligger i nogen stat, den konventionsstat, der driver eller har godkendt anlægget;
  

• g) indehaver af nukleart anlæg:

  • 1) for så vidt angår anlæg her i riget: den, der af indenrigsministeren er godkendt som indehaver af anlægget, eller i mangel af sådan godkendelse den, der driver anlægget,

  • 2) for så vidt angår anlæg uden for riget: den, som er ansvarlig for anlægget efter lovgivningen i anlægsstaten;

• h) nuklear skade:
  skade, som er forårsaget af ioniserende stråling, der udsendes fra en strålingskilde i et nukleart anlæg eller fra nukleart brændsel eller radioaktivt produkt eller affald i et nukleart anlæg eller fra nuklear substans, der kommer fra, har oprindelse i eller sendes til et nukleart anlæg, uanset om tabet eller skaden er forårsaget af radioaktive egenskaber ved disse stoffer eller en forening af radioaktive egenskaber med giftige, eksplosive eller andre farlige egenskaber;
  

• i) nuklear ulykke eller ulykke:
  en hændelse eller række af hændelser med samme oprindelse, som forvolder nuklear skade;
  

• j) Pariskonventionen:
  konvention om ansvar over for tredjemand på den nukleare energis område, der blev indgået i Paris den 29. juli 1960 og ændret ved tillægsprotokol af 28. januar 1964, ændringsprotokol af 16. november 1982 eller ændringsprotokol af 12. februar 2004;

• k) tillægskonventionen:
  tillægskonvention til Pariskonventionen, der blev indgået i Bruxelles den 31. januar 1963 og ændret ved tillægsprotokol af 28. januar 1964, ændringsprotokol af 16. november 1982 og ændringsprotokol af 12. februar 2004;

• l) Wienkonventionen:
  konvention om ansvar for atomskade, der blev indgået i Wien den 21. maj 1963, eller ændringsprotokollen hertil, som blev indgået i Wien den 12. september 1997;

• m) fællesprotokollen:
  den protokol, der blev indgået i Wien den 21. september 1988, om anvendelse af Wienkonventionen og Pariskonventionen;

• n) konventionsstat:
  stat, som har tiltrådt Pariskonventionen.

Nukleart anlæg eller brændsel samt radioaktivt produkt, som kun frembyder ringe fare, kan efter indenrigsministerens bestemmelse helt eller delvis undtages fra bestemmelserne i denne lov. Bekendtgørelse om undtagelse af små mængder nuklear substans fra atomerstatningslovens bestemmelser

Indenrigsministeren kan bestemme, at flere anlæg, jf. § 1, litra e, der ligger inden for samme område og tilhører samme indehaver, samt enhver anden lokalitet inden for området, hvor der befinder sig radioaktivt stof, skal anses som eet nukleart anlæg.