Lov om erstatning for atomskader (nukleare skader) § 11

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 332 af 19. juni 1974,
jf. lovbekendtgørelse nr. 993 af 9. september 2014,
som ændret ved lov nr. 492 af 17. juni 2008

Anden ulykke uden for et anlæg.
§ 11

Er nuklear skade i andre tilfælde end de i §§ 7-10 omtalte forvoldt af nuklear substans, som kom fra eller hidrørte fra et anlæg her i riget eller i anden konventionsstat, eller som før ulykken havde været under transport som nævnt i § 9, påhviler ansvaret den anlægsindehaver, som på ulykkestidspunktet havde stoffet i sin besiddelse eller - dersom stoffet da ikke var i nogen anlægsindehavers besiddelse - den anlægsindehaver, som senest inden ulykken havde haft det i sin besiddelse. Har en anlægsindehaver ifølge skriftlig aftale overtaget ansvaret for en sådan nuklear skade, påhviler ansvaret dog denne. Havde stoffet før ulykken været under transport, og var det ikke efter transportens afbrydelse kommet i en anlægsindehavers besiddelse, påhviler ansvaret dog den indehaver, der ved transportens afbrydelse efter reglerne i §§ 8-9 var ansvarlig for nuklear skade som følge af ulykke under transporten.