Nuklear skade forvoldt ved en ulykke under forsendelse af nuklear substans fra et anlæg her i riget eller i anden konventionsstat erstattes med den begrænsning, der følger af § 5, af anlæggets indehaver.
Stk. 2 Sker forsendelsen til et anlæg her i riget eller i en anden konventionsstat, påhviler erstatningspligten dog indehaveren af dette anlæg,
-
a) dersom han har truffet skriftlig aftale om overtagelse af ansvaret og ulykken indtræffer efter det tidspunkt, der er bestemt for ansvarsovergangen,
-
b) i andre tilfælde, dersom ulykken indtræffer efter, at han har overtaget stoffet.
Stk. 3 Indehaveren af et anlæg kan kun påtage sig ansvaret for forsendelse af nuklear substans, hvis den pågældende har en direkte økonomisk interesse i den nukleare substans.
Stk. 4 Under forsendelse af nuklear substans, der er bestemt til anvendelse i en nuklear reaktor, som anvendes som kraftkilde i et fartøj eller andet transportmiddel, ophører den afsendende anlægsindehavers ansvar, når den, der er behørigt godkendt til at drive transportmidlets reaktor, har overtaget stoffet. Bekendtgørelse om erstatning for atomskader (nukleare skader)
Stk. 5 Justitsministeren kan bestemme, i hvilke tilfælde og under hvilke betingelser indehaveren af anlæg her i riget skal eller må træffe sådan aftale om ansvaret som omhandlet i stk. 2.