Til brug for administration af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, herunder udsøgning af den berettigede personkreds, jf. §§ 1-3, 5 og 8, og udbetaling af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere til den berettigede personkreds uden ansøgning, skal Udbetaling Danmark behandle, herunder indsamle og samkøre, almindelige, ikkefølsomme oplysninger om personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 2 Der vil i medfør af stk. 1 blive behandlet oplysninger om ydelsestype og ydelsessats og navn, personnummer og adresse på ydelsesmodtagerne. Der vil desuden blive behandlet oplysninger om ydelsesmodtagernes familierelationer, jf. §§ 1-3, 5 og 8, og navn, personnummer, alder og adresse på ydelsesmodtagernes eventuelle børn.