Det er en betingelse for at modtage det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere efter §§ 1-4, at personen er omfattet af § 25 b, stk. 1-5, i lov om aktiv socialpolitik. Dette gælder dog ikke modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik, der ikke er omfattet af de øvre grænser for den samlede hjælp, jf. § 25 b, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 2 Retten til det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere er tillige betinget af,
-
1) at personen har den privatretlige forsørgelsespligt over for barnet,
-
2) at personen og barnet har fælles folkeregisteradresse, og
-
3) at barnet ikke er fyldt 15 år.