Den driftsansvarlige afholder efter annoncering i relevante lokale medier, herunder på kommunernes respektive hjemmesider, inden en frist, der fastsættes af erhvervsministeren, det offentlige møde, der er nævnt i § 9, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, hvor der redegøres for konsekvenserne af opstilling af flere eller højere vindmøller på henholdsvis Testcenter Høvsøre og Testcenter Østerild for de omkringliggende beboelsesejendomme.
Stk. 2 Den driftsansvarlige giver individuel, skriftlig meddelelse om tidspunktet for afholdelse af det offentlige møde og om fristen for at anmelde krav m.v., jf. § 9, stk. 7, og § 10 i lov om fremme af vedvarende energi, til
-
1) ejere af beboelsesejendomme, der helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til 1.500 m fra opstillingsstedet på Testcenter Østerild eller 1.250 m fra opstillingsstedet på Testcenter Høvsøre, og
-
2) andre interesserede, som har anmodet energi-, forsynings- og klimaministeren om underretning.
Stk. 3 Energi-, forsynings- og klimaministeren skal godkende den skriftlige meddelelse og underrette den driftsansvarlige om andre interesserede, jf. stk. 2.