Kapitel 3 1 Anvendelse af den fælles digitale infrastruktur
Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om, hvilke standarder der indgår i den fælles digitale infrastruktur, herunder om e-handel, e-fakturaer m.v.
Stk. 2 Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at nærmere angivne standarder, der henvises til i regler udstedt efter stk. 1, ikke indføres i Lovtidende. Erhvervsstyrelsen fastsætter i den forbindelse regler om, hvordan oplysning om indholdet af sådanne standarder kan fås.
Stk. 3 Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at standarder, der henvises til i regler udstedt efter stk. 1, skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk.
Stk. 4 Erhvervsstyrelsen kan efter aftale med berørte myndigheder fastsætte regler om, hvilke standarder der anvendes til pligtmæssige indberetninger til offentlige myndigheder.
Ved udveksling af elektroniske dokumenter og e-handel skal organer inden for den offentlige forvaltning anvende den fælles digitale infrastruktur, hvis den konkrete anvendelse understøttes af infrastrukturen.
Stk. 2 Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler for organer inden for den offentlige forvaltnings anvendelse af den fælles digitale infrastruktur, herunder for muligheder for at sende og modtage elektroniske dokumenter i den fælles digitale infrastruktur i overensstemmelse med fastsatte standarder.
Stk. 3 Erhvervsstyrelsen kan efter aftale med berørte myndigheder fastsætte regler, der forpligter disse myndigheder til at anvende den fælles digitale infrastruktur til anden dataudveksling end e-handel med virksomheder, herunder lovpligtige indberetninger.
Stk. 4 Forestår organer inden for den offentlige forvaltning selv udveksling af data og elektroniske dokumenter i den fælles digitale infrastruktur, finder § 7 tilsvarende anvendelse for disse organer inden for den offentlige forvaltning.
Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler for virksomheders anvendelse af den fælles digitale infrastruktur, herunder hvilke standarder der skal benyttes, når de e-handler med organer inden for den offentlige forvaltning og udveksler finansielle data og andre former for elektronisk data med organer inden for den offentlige forvaltning i den fælles digitale infrastruktur.
Stk. 2 Forestår virksomheder selv udveksling af data og elektroniske dokumenter i den fælles digitale infrastruktur, finder § 7 tilsvarende anvendelse for disse virksomheder.
Serviceleverandører, der forestår udvekslingen af data og elektroniske dokumenter i den fælles digitale infrastruktur, er forpligtet til at anvende de standarder, der er fastsat af Erhvervsstyrelsen, jf. § 4, stk. 1.
Stk. 2 Erhvervsstyrelsen fastsætter regler for serviceleverandørers anvendelse af den fælles digitale infrastruktur.
Stk. 3 Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om serviceleverandørers opbevaring og overdragelse af data, herunder om serviceleverandørers pligt til vederlagsfrit at overdrage data til en anden serviceleverandør.
Stk. 4 Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at serviceleverandører er forpligtet til at udføre tekniske valideringer af udvekslingen af data og elektroniske dokumenter i den fælles digitale infrastruktur, der sikrer, at de er udformet i overensstemmelse med gældende standarder herfor.
Stk. 5 Erhvervsstyrelsen fastsætter regler for serviceleverandørers pligt til at identificere deres kunder og validere kundernes identitet.
Stk. 6 Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at serviceleverandører skal kunne dokumentere, hvilke beføjelser de har til at agere på kundens vegne i den fælles digitale infrastruktur. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvilken form sådan dokumentation skal have. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om udlevering af denne dokumentation, herunder om, i hvilket format, til hvilke modtagere og under hvilke omstændigheder dokumentationen skal udleveres.