Lov om finansiel virksomhed Afsnit IX b

Denne konsoliderede version af lov om finansiel virksomhed er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 453 af 10. juni 2003,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1013 af 21. august 2024,
som ændret ved lov nr. 403 af 28. april 2014, lov nr. 1490 af 23. december 2014, lov nr. 1549 af 13. december 2016 og lov nr. 481 af 22. maj 2024

Kapitel 19 b
Definitioner
§ 332

I denne lov forstås ved:

  • 1) Kryptoaktiv: En digital gengivelse af en værdi eller af en rettighed, som kan overføres og lagres elektronisk ved hjælp af distributed ledger-teknologi eller lignende teknologi.

  • 2) Aktivbaseret token: En form for kryptoaktiv, der ikke er en elektronisk pengetoken, og som hævdes at bevare en stabil værdi ved at henvise til en anden værdi eller rettighed eller en kombination heraf, herunder en eller flere officielle valutaer.

  • 3) Elektronisk pengetoken eller e-pengetoken: En form for kryptoaktiv, som hævdes at bevare en stabil værdi ved at henvise til værdien af en officiel valuta.

  • 4) Udsteder af kryptoaktiver: En fysisk eller juridisk person eller en anden virksomhed, der udsteder kryptoaktiver.

  • 5) Udbyder af kryptoaktiver: En fysisk eller juridisk person eller en anden virksomhed eller en udsteder, som udbyder kryptoaktiver til offentligheden.

  • 6) Udbyder af kryptoaktivtjenester: En juridisk person eller en anden virksomhed, hvis erhverv eller forretning består i at levere en eller flere kryptoaktivtjenester til kunder på et erhvervsmæssigt grundlag, og som har tilladelse til at levere kryptoaktivtjenester i overensstemmelse med artikel 59 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for kryptoaktiver.

  • 7) Kryptoaktivtjeneste: En af nedenstående tjenester og aktiviteter vedrørende ethvert kryptoaktiv:

    • a) Levering af deponering og administration af kryptoaktiver på kunders vegne.

    • b) Drift af en handelsplatform for kryptoaktiver.

    • c) Veksling mellem kryptoaktiver og midler.

    • d) Veksling mellem kryptoaktiver og andre kryptoaktiver.

    • e) Udførelse af ordrer vedrørende kryptoaktiver på vegne af kunder.

    • f) Placering af kryptoaktiver.

    • g) Modtagelse og formidling af ordrer vedrørende kryptoaktiver på vegne af kunder.

    • h) Rådgivning om kryptoaktiver.

    • i) Porteføljepleje i forbindelse med kryptoaktiver.

    • j) Levering af tjenester vedrørende overførsel af kryptoaktiver på vegne af kunder.

Tilladelse og underretning
§ 332a

En juridisk person eller anden virksomhed, der udbyder aktivbaserede tokens til offentligheden eller anmoder om optagelse af aktivbaserede tokens til handel i EU, skal være udsteder af disse aktivbaserede tokens og have tilladelse af Finanstilsynet i overensstemmelse med artikel 21, jf. artikel 16, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for kryptoaktiver, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2 Stk. 1 finder ikke anvendelse på et pengeinstitut, der opfylder kravene i artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for kryptoaktiver.

Stk. 3 Stk. 1 finder ikke anvendelse på en udsteder af aktivbaserede tokens, som er undtaget efter artikel 16, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for kryptoaktiver, såfremt udstederen giver meddelelse om en hvidbog om kryptoaktiver i overensstemmelse med artikel 19 i samme forordning og efter anmodning fra Finanstilsynet giver meddelelse om enhver markedsføringskommunikation til Finanstilsynet.

§ 332b

En person, der udbyder e-pengetokens til offentligheden eller anmoder om optagelse af e-pengetokens til handel i EU, skal være udsteder af disse, være meddelt tilladelse fra Finanstilsynet som pengeinstitut eller e-pengeinstitut og offentliggøre en hvidbog om kryptoaktiver, som Finanstilsynet er blevet underrettet om i overensstemmelse med artikel 51, jf. artikel 48, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for kryptoaktiver.

§ 332c

(Ikke trådt i kraft. Træder i kraft den 30. december 2024, jf. § 1, nr. 26, og § 17, stk. 1-5, i lov nr. 481 af 22. maj 2024.)

Inddragelse af tilladelse
§ 332d

Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse til en udsteder af aktivbaserede tokens efter artikel 24 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for kryptoaktiver.

§ 332e

(Ikke trådt i kraft. Træder i kraft den 30. december 2024, jf. § 1, nr. 26, og § 17, stk. 1-5, i lov nr. 481 af 22. maj 2024.)

Indberetning af oplysninger
§ 332f

(Ikke trådt i kraft. Træder i kraft den 30. december 2024, jf. § 1, nr. 26, og § 17, stk. 1-5, i lov nr. 481 af 22. maj 2024.)

§ 332g

(Ikke trådt i kraft. Træder i kraft den 30. december 2024, jf. § 1, nr. 26, og § 17, stk. 1-5, i lov nr. 481 af 22. maj 2024.)

Tilsyn
§ 332h

(Ikke trådt i kraft. Træder i kraft den 30. december 2024, jf. § 1, nr. 26, og § 17, stk. 1-5, i lov nr. 481 af 22. maj 2024.)