Investeringsforvaltningsselskaber skal under udførelsen af deres opgaver for en dansk UCITS handle ærligt, retfærdigt, professionelt, uafhængigt og udelukkende i den pågældende UCITS’ og dens investorers interesse.
Stk. 2 Investeringsforvaltningsselskaber skal i den daglige ledelse varetage interesserne for den eller de UCITS, de administrerer, bedst muligt.
Stk. 3 Investeringsforvaltningsselskabers bestyrelse skal
-
1) fastsætte en politik vedrørende interessekonflikter mellem UCITS, afdelinger og andelsklasser indbyrdes samt mellem disse på den ene side og investeringsforvaltningsselskabet og andre selskaber, det indgår i koncern med, og andre aftalepartnere henholdsvis investeringsforvaltningsselskabets andre kunder, herunder kapitalforeninger, på den anden side,
-
2) kunne påvise interessekonflikter, som kan skade en UCITS' investorer,
-
3) begrænse interessekonflikter mest muligt og,
-
4) hvis de organisatoriske eller administrative ordninger, som er gennemført for at styre interessekonflikter, ikke er tilstrækkelige til med rimelig sikkerhed at garantere, at risikoen for at skade en UCITS, kapitalforening eller investor undgås, i det konkrete tilfælde informere den pågældende UCITS, kapitalforening eller investor om interessekonflikternes generelle indhold, inden parterne indgår aftale, eller, hvis der er indgået aftale, når interessekonflikten er konstateret.
Stk. 4 Når et investeringsforvaltningsselskab tillige har tilladelse til at udføre skønsmæssig porteføljepleje, skal det opretholde en klar adskillelse mellem denne porteføljepleje og administration af UCITS. Investeringsforvaltningsselskabet er i forhold, der vedrører administration af investeringsforeninger, underlagt den enkelte investeringsforenings bestyrelses instruktionsbeføjelse, og i forhold, der vedrører andre UCITS, underlagt selskabets bestyrelses instruktionsbeføjelse, medmindre der gælder andre regler i en udenlandsk UCITS’ hjemland.
Stk. 5 Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvordan investeringsforvaltningsselskaber skal påvise og begrænse interessekonflikter. Bekendtgørelse om ledelse, styring og administration af danske UCITS