Lov om finansiel virksomhed § 101h

Denne konsoliderede version af lov om finansiel virksomhed er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 453 af 10. juni 2003,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1013 af 21. august 2024,
som ændret ved lov nr. 403 af 28. april 2014, lov nr. 1490 af 23. december 2014, lov nr. 1549 af 13. december 2016, lov nr. 481 af 22. maj 2024, lov nr. 1602 af 17. december 2024, lov nr. 1666 af 30. december 2024 og lov nr. 1668 af 30. december 2024

Gebyrer
§ 101h

En formidler skal særskilt for hver enkelt tjenesteydelse, som leveres i henhold til bestemmelserne i §§ 101 c-101 g, offentliggøre størrelsen på eventuelle gebyrer.

Stk. 2 Gebyrer, som en formidler opkræver af en aktionær, en udsteder eller en anden formidler, skal være ikkediskriminerende og forholdsmæssigt afpassede i forhold til de faktiske omkostninger, der er forbundet med leveringen af tjenesteydelserne.

Stk. 3 En formidler kan alene differentiere mellem eventuelle gebyrer, som opkræves i forbindelse med national og grænseoverskridende udøvelse af rettigheder, når gebyrerne er behørigt begrundede og afspejler udsving i de faktisk afholdte omkostninger i forbindelse med levering af disse tjenesteydelser.

Stk. 4 Gebyrer opkræves hos den aktionær, udsteder eller formidler, der anmoder om en tjenesteydelse.