En operatør af finansiel digital infrastruktur skal oplyse Finanstilsynet om følgende:
-
1) Operatørens navn.
-
2) Adressen på operatørens hovedforretningssted og dens andre retlige forretningssteder i Den Europæiske Union.
-
3) Den relevante sektor og delsektor samt typen af enhed som nævnt i bilag I i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2555 af 14. december 2022 om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen.
-
4) Operatørens kontaktoplysninger, herunder e-mailadresser, ip-intervaller og telefonnumre på operatøren.
-
5) De medlemsstater, hvor operatøren leverer tjenester.
Stk. 2 Ved ændring af oplysningerne i stk. 1 skal operatøren straks og senest 3 måneder efter ændringen underrette Finanstilsynet herom.