De finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder, blandede holdingvirksomheder, leverandører og underleverandører skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed. I overensstemmelse med bestemmelser fastsat i direktiver gælder dette tilsvarende for udenlandske kreditinstitutter og administrationsselskaber, der udøver virksomhed her i landet gennem etablering af filial eller udbud af finansielle tjenesteydelser.
Stk. 2 I den seneste lovbekendtgørelse på Retsinformation er der i § 347, stk. 2, ved en fejl skrevet "den finansielle virksomhed, holdingvirksomhed, leverandøren eller underleverandør" i stedet for "den finansielle virksomhed, holdingvirksomheden, leverandøren eller underleverandøren", jf. § 2, nr. 16, og § 18 i lov nr. 1563 af 27. december 2019. Finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder, blandede holdingvirksomheder, leverandører og underleverandører, der har afgivet oplysninger efter stk. 1, har pligt til hurtigst muligt at berigtige oplysningerne over for Finanstilsynet, hvis den finansielle virksomhed, holdingvirksomheden, leverandøren eller underleverandøren efterfølgende konstaterer følgende:
-
I den seneste lovbekendtgørelse på Retsinformation er der i § 347, stk. 2, nr. 1, ved en fejl skrevet "ikke har" i stedet for "har ikke", jf. § 2, nr. 16, og § 18 i lov nr. 1563 af 27. december 2019. 1) Oplysningerne har ikke været korrekte på tidspunktet for afgivelsen.
-
2) Oplysningerne er på et senere tidspunkt blevet misvisende.
Stk. 3 Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til en finansiel virksomhed og dens filialer, en finansiel holdingvirksomhed eller en operatør af finansiel digital infrastruktur med henblik på indhentelse af oplysninger, herunder ved inspektioner.
Stk. 4 I det omfang det er nødvendigt for bedømmelse af en finansiel virksomheds eller finansiel holdingvirksomheds økonomiske stilling, kan Finanstilsynet indhente oplysninger og til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til de virksomheder, med hvilke den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed har særlig direkte eller indirekte forbindelse.
Stk. 5 Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets virksomhed eller til afgørelse af, om en fysisk eller juridisk person er omfattet af bestemmelserne i denne lov.
Stk. 6 Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til en leverandør eller underleverandør med henblik på indhentelse af oplysninger om den outsourcede aktivitet.
Stk. 7 Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter stk. 1 og 3-5 til brug for de i § 354, stk. 6, nr. 23-34, nævnte myndigheder og organer
Stk. 8 I tilfælde, hvor en koncern har et udenlandsk datterselskab, der er et kreditinstitut, og dette datterselskab ikke medtages i et konsolideret tilsyn efter artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, kan den kompetente myndighed i det land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvori kreditinstituttet eller investeringsselskabet er beliggende, anmode et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 20 og 21, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, som er modervirksomhed for kreditinstituttet eller investeringsselskabet, om at fremlægge oplysninger, der gør det lettere for den kompetente myndighed at gennemføre tilsynet med kreditinstituttet eller investeringsselskabet.