Finanstilsynet kan opkræve beløb op til Finanstilsynets bevilling i finansloven tillagt forventede udgifter til advokater og fratrukket salg af varer og tjenesteydelser som afgift fra de virksomheder, som er omfattet af Finanstilsynets tilsyn, jf. §§ 361-368.
Stk. 2 Opgaver, som Finanstilsynet udfører i henhold til § 344, stk. 4, mod betaling, faktureres særskilt og medregnes ikke i afgiftsopkrævningen efter stk. 1.
Stk. 3 I den seneste lovbekendtgørelse på Retsinformation er der i § 360, stk. 3, 1. pkt., ved en fejl skrevet "begge af de investeringsservices" i stedet for "begge af de investeringsservicer ", jf. § 297, nr. 193, og § 288 i lov nr. 1155 af 8. juni 2021. Finanstilsynet opkræver Finansiel Stabilitets bevilling på finansloven fra pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de investeringsservicer eller -aktiviteter, der er nævnt i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter. Afgiften fordeles i forhold til den enkelte virksomheds andel af de i 1. pkt. omfattede virksomheders samlede bogførte balancesum. Der pålægges altid en minimumsafgift på 2.000 kr.