Lov om finansiel virksomhed § 71

Denne konsoliderede version af lov om finansiel virksomhed er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 453 af 10. juni 2003,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1013 af 21. august 2024,
som ændret ved lov nr. 403 af 28. april 2014, lov nr. 1490 af 23. december 2014, lov nr. 1549 af 13. december 2016, lov nr. 481 af 22. maj 2024, lov nr. 1602 af 17. december 2024, lov nr. 1666 af 30. december 2024 og lov nr. 1668 af 30. december 2024

§ 71

En finansiel virksomhed og en finansiel holdingvirksomhed skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder

  • 1) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling,

  • 2) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,

  • 3) skriftlige forretningsgange for alle de væsentlige aktivitetsområder,

  • 4) effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, som virksomheden er eller kan blive udsat for,

  • 5) de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelse af dens virksomhed, og hensigtsmæssig anvendelse af disse,

  • 6) procedurer med henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse med håndtering og forebyggelse af interessekonflikter,

  • 7) fyldestgørende interne kontrolprocedurer,

  • 8) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området og for net- og informationssystemer, som oprettes og styres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor, og

  • 9) personalemæssige og økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at sikre tilstrækkelige muligheder for introduktions- og efteruddannelseskurser til medlemmer af bestyrelsen og direktionen.

Stk. 2 Pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal have effektive procedurer for godkendelse af nye produkter og tjenesteydelser, væsentlige ændringer i eksisterende produkter og tjenesteydelser samt distribution af disse. Bekendtgørelse om ledelse, styring og administration af danske UCITS

Stk. 3 Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, som en finansiel virksomhed og en finansiel holdingvirksomhed skal træffe for at have effektive former for virksomhedsstyring, jf. stk. 1 og 2 Bekendtgørelse om ledelse og styring af forsikringsselskaber m.v. Bekendtgørelse om produktgodkendelsesprocedurer for detailbankprodukter Bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.