Kapitel 4 1 God skik, interessekonflikter m.v.
En finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller boligkreditformidler skal drive virksomhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet.
Stk. 2 Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om redelig forretningsskik og god praksis for finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere. Bekendtgørelse om god skik for boligkredit Bekendtgørelse om den klageansvarlige og finansielle virksomheders håndtering af klager Bekendtgørelse om tredjepartsbetalinger m.v. Bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel Bekendtgørelse om god skik for finansielle rådgivere
Stk. 3 Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om pris- og risikooplysninger for boligkreditaftaler. Bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel
Stk. 4 Finanstilsynet kan efter forhandling med repræsentanter for forbrugerne og de relevante finansielle erhvervsorganisationer udarbejde og offentliggøre retningslinjer for redelig forretningsskik og god praksis på nærmere angivne områder, der må anses for væsentlige, navnlig ud fra hensynet til forbrugerne.
Stk. 5 Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om finansielle rådgiveres og investeringsrådgiveres dokumentation og opbevaring af dokumentation i forbindelse med investeringsrådgivning.
Stk. 6 Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, som en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver og en boligkreditformidler skal træffe for at have effektive procedurer for udvikling og distribution af produkter og tjenester. Bekendtgørelse om produktgodkendelsesprocedurer for detailbankprodukter Bekendtgørelse om produktgodkendelsesprocedurer
Boligkreditformidlere skal sikre, at aflønning af virksomhedens ansatte ikke er i strid med virksomhedens forpligtelser i medfør af § 7, stk. 1 og 2.
Stk. 2 Boligkreditformidlere skal sikre, at virksomheden udarbejder en lønpolitik, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring. Lønpolitikken skal være i overensstemmelse med virksomhedens forretningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interesser. Lønpolitikken må ikke tilskynde til risikotagning, som er i strid med virksomhedens risikoprofil.
Stk. 3 Lønpolitikken skal indeholde foranstaltninger til at undgå interessekonflikter og sikre, at aflønningen af de ansatte ikke er afhængig af antallet eller andelen af imødekomne ansøgninger eller andre former for salgsmål.
En finansiel rådgiver og en investeringsrådgiver skal have en lønpolitik, der fremmer rimelig behandling af kunder og forebygger interessekonflikter, for ansatte, der yder investeringsrådgivning og modtager og formidler ordrer til en værdipapirhandler. Den finansielle rådgiver og investeringsrådgiveren skal endvidere sikre, at aflønning af ansatte ikke er i strid med den finansielle rådgivers eller investeringsrådgiverens forpligtelse til at handle i kundernes bedste interesse, herunder forpligtelser i medfør af § 7, stk. 1, og regler udstedt i medfør af § 7, stk. 2, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Stk. 1 finder ikke anvendelse på forhold omfattet af kollektiv overenskomst.
En finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver og en boligkreditformidler skal have en forretningsgang for håndtering af interessekonflikter, som kan skade forbrugernes interesser i forholdet mellem forbrugerne og virksomheden. Virksomheden skal mindst én gang årligt vurdere, om forretningsgangen fungerer efter hensigten, og afhjælpe eventuelle mangler.
Stk. 2 Forretningsgangen, jf. stk. 1, skal offentliggøres og være tilgængelig på virksomhedens hjemmeside. Hvis virksomheden ikke har en hjemmeside, skal dokumentation herfor udleveres efter anmodning.
En finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver og en boligkreditformidler må kun anvende betegnelsen uafhængig eller tilsvarende betegnelser, der giver indtryk af, at virksomheden yder uafhængig rådgivning, hvis den opfylder følgende betingelser:
-
1) Virksomheden må ikke modtage provision eller andet vederlag fra virksomheder, der tilbyder eller formidler finansielle produkter eller boligkreditaftaler, medmindre den fulde provision videregives til kunden uden ugrundet ophold.
-
2) Virksomheden må ikke have snævre forbindelser, jf. § 5, stk. 1, nr. 17, i lov om finansiel virksomhed, § 10, nr. 16, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og § 9, stk. 1, nr. 14, i lov om forsikringsvirksomhed, til et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab, forsikringsselskab eller anden virksomhed, som tilbyder eller formidler finansielle produkter eller boligkreditaftaler.
-
3) Virksomheden tager et tilstrækkeligt antal finansielle produkter på markedet i betragtning ved sin rådgivning, herunder boligkreditaftaler.
Stk. 2 Finansielle rådgivere må for at være omfattet af stk. 1 ikke på egne eller andres vegne udbyde finansielle produkter til forbrugere.
Hvis en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller boligkreditformidler ikke er uafhængig, jf. § 9, skal dette fremgå af virksomhedens hjemmeside. I givet fald skal virksomheden oplyse om størrelsen af eller beregningsgrundlaget for en eventuel provision eller andet vederlag. Hvis virksomheden ikke har en hjemmeside, skal dokumentation herfor udleveres efter anmodning.