Lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere Kapitel 7

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 599 af 12. juni 2013,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1095 af 21. oktober 2024,
som ændret ved lov nr. 1666 af 30. december 2024 og lov nr. 1668 af 30. december 2024

Kapitel 7 1 Ikrafttræden m.v.
§ 27

Loven træder i kraft den 1. januar 2014.

Stk. 2 Virksomheder omfattet af denne lov, der forud for lovens ikrafttræden har påbegyndt virksomhed, som efter lovens ikrafttræden vil kræve tilladelse, jf. § 3, skal senest have indgivet ansøgning om tilladelse den 1. januar 2015. Disse virksomheder kan fortsætte den påbegyndte virksomhed uden tilladelse, indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse i sagen.

Stk. 3 Betingelsen i § 3, stk. 2, nr. 3, jf. § 4, finder ikke anvendelse ved ansøgning om tilladelse, jf. stk. 2, for så vidt angår forhold i medfør af § 4, stk. 2, som er indtruffet før lovens ikrafttræden.

§ 28

(Udelades)

§ 29

(Udelades)

§ 30

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.