En firmapensionskasse skal have vedtægter. Firmapensionskassens vedtægter skal indeholde bestemmelser om:
-
1) Firmapensionskassens navn.
-
2) Firmapensionskassens formål.
-
3) Firmapensionskassens medlemmer og pensionsmodtagere.
-
4) Antallet af bestyrelsesmedlemmer og eventuelle bestyrelsessuppleanter samt bestyrelsesmedlemmers valgperiode.
-
5) Eventuelle begrænsninger i bestyrelsesmedlemmers og direktionens tegningsret i henhold til § 38.
-
6) Indkaldelse til generalforsamlinger.
-
7) Hvilke anliggender der skal behandles på ordinær generalforsamling.
-
8) Ændring af vedtægter og pensionsregulativ.
-
9) Regnskabsaflæggelse og behandling af årsregnskabet.
-
10) Anbringelse af firmapensionskassens midler.
-
11) Anvendelse af overskud og dækning af underskud.
-
12) Hvad der skal ske med firmapensionskassen, i tilfælde af at det pensionstegnende firma helt eller delvis nedlægges eller overdrages eller det pensionstegnende firma af anden grund ønsker at bringe pensionsordningen til ophør.
-
13) Firmapensionskassens opløsning og anvendelse af firmapensionskassens midler.
-
14) Procedurer for løsning af uoverensstemmelser mellem et medlem eller en pensionsmodtager og firmapensionskassen.
Stk. 2 Vedtægterne skal indeholde oplysning om navnet på det pensionstegnende firma og om de forpligtelser, som det pensionstegnende firma har påtaget sig over for firmapensionskassen.